Papir

Guide til elevkunst

Selvportræt II

Navn Klasse Dato

Joan Miró, Selvportræt II, Detroit Kunstmuseum. Reproduceret til referenceformål; alle rettigheder er forbeholdt rettighedshaveren. Se dette lærred i bevægeligt lys: tegningen, den sande farve under lakken, det rå pigment

Fakta om værket

Kunstner
Joan Miró topimpressionists.com/da/artists/joan-miro_da/
Kunstnerens årstal
1893 – 1983
Medie
Olie
Periode
Moderne tid
Afholdt hos
Detroit Kunstmuseum topimpressionists.com/da/museums/detroit-kunstmuseum-detroit_da/
Artistic style
Abstrakt ekspressionisme
Influences
Katalansk landskab, Gaudí
Notable elements or techniques
Geometriske former & organiske former
Subject or theme
Selvrepræsentation

I kontekst

Selvportræt II — Joan Miró

Hvornår er dette maleri sandsynligvis blevet malet?

  1. 1890
  2. 1900
  3. 1910
  4. 1920
  5. 1930
  6. 1940
  7. 1950
  8. 1960
  9. 1970
  10. 1980

Øverste række: årene. Nederste række: kunstnerens alder ved begyndelsen og slutningen af hver periode — 0 ved fødsel, 90 ved død.

Skyggelagt: Joan Miró' livstid (1893–1983) hvert dateret maleri, årti for årti

Første værker: frem til 1925 Primære arbejdsår: 1925–1953 Senere værker: fra 1953

Disse tre intervaller opdeler de værker i denne katalog, der er dateret, i et første kvartal, en midterste halvdel og et sidste kvartal. De udgør ikke kunstnerens samlede produktion: en tynd periode kan være et hul i dokumentationen snarere end en stille periode. De samme år, som kunstnerens liv er vævet ind i dem

Der findes ikke et præcist årstal for denne indspilning i arkivet — baseret på kunstnerens levetid og værkets stil, hvilket årti ville du så gætte på?

Sammenlign med

Vælg et af de ovenstående værker: nævn to ting, det har til fælles med dette, og én ting, der er forskellig.

Se flere lignende værker her: topimpressionists.com/da/art/similar/joan-miro-selvportraet-ii-d3vvtm-da/

Farver

Målt ud fra billedet

    Primær farve

    Blågrøn #2f5e82

    Katalogiseret palet

    • #2F5E82
    • #171A1C
    • #904820
    • #B4A322

    Disse farver i kunstnerens samlede palet Find andre malerier efter farve

    Farvepalette
    Jordagtig Den dominerende farvefamilie i billedet.
    Navn på hovedfarve
    Blågrøn
    Intensitet
    Monokrom Hvor mættede og varierede farverne er, fra en enkelt dæmpet nuance til mange klare nuancer.
    Kontrast
    Kraftig kontrast Hvor meget farverne varierer i lysstyrke og mætning på tværs af billedet.
    Harmoni
    Uharmonisk farvepalette Hvor godt farverne spiller sammen, fra kontrasterende til fuldstændig harmoniske.
    Lysstyrke
    Dybe skygger Hvor lyst eller mørkt billedet fremstår samlet set, fra dybe skygger til lyse højlys.
    Mætning
    Dæmpet farvemætning Hvor rene og stærke farverne er, fra næsten grå til fuldt livlige.

    Hvor i verden bliver dette maleri set?

    • mindst 1%
    • 1–3%
    • 3–8%
    • 8–20%
    • 20% og derover
    Dette maleri alene har for få registrerede besøgende til at kunne kortlægges, så pladen viser alle værker af Joan Miró i løbet af de sidste tolv måneder — 65 lande i alt. Kildehenvisning til disse tal

    De ti førende lande

    1. 1 Kina 29,5%
    2. 2 Polen 8,0%
    3. 3 USA 7,4%
    4. 4 Spanien 7,2%
    5. 5 Tyskland 5,0%
    6. 6 Frankrig 3,9%
    7. 7 Brasilien 3,3%
    8. 8 Italien 2,8%
    9. 9 Canada 2,6%
    10. 10 Japan 2,5%
    11. · 55 andre lande 27,8%

    Find de tre mørkeste lande på kortet. Findes det museum, der opbevarer dette maleri, i et af dem? Skriv én grund på, hvorfor folk langt væk måske ville se på det.

    De 20 mest viste værker af Joan Miró

    1. 1 Chiffer og stjernebilleder, forelsket i en kvinde, 1941 14,3%
    2. 2 Joan Miró - Catalansk Landskab (Jægeren), 1924 8,0%
    3. 3 Blåt II, 1961 3,4%
    4. 4 Harlekynens Karneval, 1925 3,4%
    5. 5 The Poetess, 1940 2,4%
    6. 6 Malkeri, 1933 2,3%
    7. 7 Landbrug, 1922 2,2%
    8. 8 Nederlandsk Interiør I, 1928 1,9%
    9. 9 Siesta, 1925 1,8%
    10. 10 La Poetessa 1,8%
    11. 11 Fødselsdag Verden, 1925 1,7%
    12. 12 Dancer, 1925 1,6%
    13. 13 The Smile of the Flamboyant Wings, 1953 1,5%
    14. 14 Still Life med gammelt sko, 1937 1,5%
    15. 15 Kvinde omgivet af en fugls flugt, 1941 1,4%
    16. 16 Hund Våler i Månen, 1926 1,3%
    17. 17 Constellation: Toward the Rainbow, 1941 1,2%
    18. 18 Fiesta snob para la princesa 1,2%
    19. 19 The Birth of Day, 1968 1,1%
    20. 43 Selvportræt II dette maleri 0,4%

    Sammen udgør disse værker 54,4% af den samlede opmærksomhed, som denne kunstners malerier har modtaget i løbet af de sidste tolv måneder. Kataloget indeholder 409 værker af denne kunstner, hvoraf 281 er blevet set mindst én gang. Dette maleri rangerer som nummer 43 af dem med 0,4% af den samlede opmærksomhed. Det samme gælder måned for måned

    Søjlerne måler opmærksomhed, ikke kvalitet. Vælg værket øverst og dette her: nævn én ting, der kan gøre et maleri berømt udover selve det tekniske håndværk.

    Om dette kunstværk

    Selvportræt II — Joan Miró

    Et vindue til det underbevidste

    Joan Mirós Self Portrait II, udført mellem 1967 og 1968, er langt mere end blot en refleksion af kunstnerens fysiske lighed; det er en dybdegående invitation ind i et privat, fantasifuldt univers. I denne frugtbare periode af sin karriere bevægede Miró sig væk fra de repræsentative nøjagtigheds grænser og omfavnede en stil kendt som surrealistisk ekspressionisme. I dette værk opløses den genkendelige verden i en levende dans af abstraktion, der spejligger den menneskelige psykes indviklede og ofte turbulente kompleksitet. At betragte dette lærred er at være vidne til kunstnerens afvisning af den stive virkelighed til fordel for et drømmeagtigt landskab, hvor form og farve tjener som sjælens primære sprog.

    Tekstur og tones alkymi

    Den tekniske mestring i dette værk ligger i dets bevidste, taktile energi. Miró anvender løse, ekspressive penselstrøg, ofte lagt i en tyk impasto, der giver overfladen en pulserende, skulpturel kvalitet. Paletten er slående dristig, forankret i et dybt og kommanderende samspil mellem kanariegul og midnatssort. Disse primære toner punkteres af pludselige, elektriske stænk af karmosinrød og turkis, hvilket skaber en fængslende visuel spænding, der drager øjet hen over lærredet. Denne teksturelle tilgang er ikke blot dekorativ; det er en følelsesmæssig nødvendighed, der indfanger de rå, underbevidste impulser, som Miró søgte at oversætte fra sin indre vision til det fysiske plan.

    Himmelske symboler og urkræfter

    Inden for denne indviklede komposition udfolder der sig en himmelsk fortælling gennem omhyggeligt placerede symboler. En strålende sol optager den øverste venstre kvadrant og fungerer som et fyrtårn af lys samt et symbol på transcendens og spirituel stræben. Spredt ud over det vidstrakte felt findes stjerner, der antyder en uendelig, kosmisk rækkevidde, mens organiske former—inklusive to tydelige fugle placeret i periferien—forankrer abstraktionen i den naturlige verden. Dette ægteskab mellem geometrisk præcision og organisk fluiditet afspejligler Mirós dybe forbindelse til det katalanske landskab og hans fascination af livets urkræfter. Maleriet fungerer som et visuelt digt, hvor hver form er et fragment af en drøm, og hver farve er et ekko af et minde.

    Et ikon for den moderne samler

    For den kræsne samler eller indretningsarkitekt tilbyder Self Portrait II en uovertruffen mulighed for at introducere en følelse af dynamisk bevægelse og intellektuel dybde i et rum. Dens højkontrast-palette og kommanderende tilstedeværelse gør det til et transformativt midtpunkt for moderne miljøer, i stand til at sætte gang i samtalen og vække en følelse af forundring. Uanset om det placeres i en minimalistisk gallerikontekst eller i et rigt tekstureret opholdsrum, bringer denne reproduktion den vedvarende arv fra en af det 20. århundredes største visionærer ind i hjemmet og tilbyder et permanent vindue til den menneskelige fantasis grænseløse vidder.

    Kunstner og museum

    Kunstner

    Joan Miró

    Født i Barcelona, Spanien

    A Catalan Visionary: The Liv og Kunst af Joan Miró

    Joan Miró i Ferrà, født i Barcelona i 1893, står som en af de mest betydningsfulde figurer inden for kunstens historie i det 20. århundrede. Hans rejse var ikke blot en udvikling gennem forskellige kunststile, men en udforskning af indre verdener – et forsøg på at omsætte drømme, minder og katalansk identitet til lærred med et unikt poetisk visuelt sprog. Fra ydmyge begyndelser præget af sygdom og første forældreske skepsis over for hans kunstneriske ambitioner kæmpede Miró videre, drevet af en iboende trang til at udtrykke det ugengnemme – følelserne, sanserne og den underbevidste strømning, der ligger under overfladen af virkeligheden. Hans tidlige liv var dybt præget af katalansk kultur og traditioner, hvor Antoni Gaudís arkitektoniske visioner havde efterladt sig et varigt aftryk på Barcelonas skyline. Hans fars håndværksmæssige arbejde som smed gav ham en forståelse for præcision og omhu – kvaliteter, der ville finde deres vej ind i hans senere abstrakte kunstproduktion.

    Tidlige Påvirkninger og Vejen til Surrealismen

    Mirós formelle kunstneriske uddannelse begyndte ved La Llotja i Barcelona, hvor han perfektionerede sine færdigheder inden for klassiske teknikker. Dog var det mødet med avantgardens bevægelser, der virkelig fik hans kreative udvikling til at eksplodere – særligt efter han rejste til Paris i 1920 og blev præsenteret for kunstnere som Pablo Picasso. Denne periode viste sig afgørende, da han blev omgivet af andre kunstnere og begyndte eksperimenterende med stadig mere abstrakte kompositioner. Han var ikke blot inspireret af Fauvismen og Kubismen; han syntetiserede disse stilarter og skabte dermed sin egen distinkte æstetik. Hans mål var at reducere former til deres essens, hvilket betød at fjerne repræsentationsdetaljer for at efterlade sig symboliske figurer og fyldige farver. Denne udforskning førte ham til Surrealistgruppen i 1924 og forbundede ham med kunstnere som Max Ernst og Salvador Dalí – kunstnere, der delte hans fascination for det menneskelige psyke og søgte at frigøre kreativiteten fra konventionelle begrænsninger. Miró var ikke blot en teknisk dygtig kunstner; han var også en filosof, hvis kunst udfordrede vores forståelse af virkeligheden og åbnede døren til nye perspektiver på menneskelig erfaring. Han var særligt interesseret i psykologi og søgte at finde ud af hvordan drømme og underbevidsthed kunne inspirere kunstnerisk kreativitet.

    Udviklingen mod Abstrakt Ekspressionisme

    Efter Surrealistgruppen Miró fortsatte sin udvikling mod abstrakt ekspressionisme, hvor han eksperimenterede med nye teknikker og materialer – ofte ved hjælp af collage og teksturering – for at skabe værker, der var både følelsesladede og dynamiske. Hans brug af farver var særlig innovativ; Miró anvendte ofte kontrastfulde farvekombinationer og eksperimenterede med forskellige pigmenter for at opnå effektive visuelle effekter. Han søgte efter nye måder at udtrykke menneskelige følelser på uden at bruge traditionelle repræsentationer – hvilket var en direkte udfordring til den dominerende kunststil i hans tid. Hans arbejde blev præget af både inspiration fra kubismen og surrealismen, men også af hans egen unikke stil udvikling. Han var ikke blot interesseret i teknik; han var også optaget af konceptuelle spørgsmål om kunstens rolle i samfundet og menneskelig kultur. Miró mente at kunst skulle være en måde at kommunikere med andre mennesker på og udtrykke menneskelige følelser og erfaringer på en autentisk måde. Han ønskede at skabe værker, der var både æstetisk imponerende og samtidig dybt betydningsfulde.

    Vigtigste Arbejder og Kunstneriske Innovationer

    Joan Miró efterlod sig et omfattende kunstværk, hvor hans mest kendte værker inkluderer La Poetessa (1928), en surrealistisk skildring af kvindelighed og symbolik – samt serien Dutch Interiors (1928-1930), hvor han transformerede klassiske interiører til drømmeagtige abstraktioner. Hans arbejde blev præget af både inspiration fra kubismen og surrealismen, men også af hans egen unikke stil udvikling. Han var ikke blot interesseret i teknik; han var også optaget af konceptuelle spørgsmål om kunstens rolle i samfundet og menneskelig kultur. Miró mente at kunst skulle være en måde at kommunikere med andre mennesker på og udtrykke menneskelige følelser og erfaringer på en autentisk måde. Han ønskede at skabe værker, der var både æstetisk imponerende og samtidig dybt betydningsfulde. Hans brug af farver var særlig innovativ; Miró anvendte ofte kontrastfulde farvekombinationer og eksperimenterede med forskellige pigmenter for at opnå effektive visuelle effekter. Han var en pioner inden for abstrakt ekspressionisme og inspirerede mange efterfølgende kunstnere til at udforske nye kreative muligheder. Hans værker fortsætter med at fascinere publikum verden over og er et vidnesbyrd om hans evne til at skabe kunst, der både er smukt og dybtgående.

    Efterladenskab og Historisk Betydning

    Joan Miró døde i Palma de Mallorca i 1983 efter en lang og produktiv karriere – hvor han havde været aktiv kunstner og kunsthistoriker gennem hele sit liv. Han blev fejret som en af Spaniens største kunstnere og hans arbejde har haft stor indflydelse på udviklingen af moderne kunst. Hans kunst udfordrede konventionelle idéer om æstetik og repræsentation og åbnede døren til nye perspektiver på menneskelig erfaring. Miró var ikke blot en teknisk dygtig kunstner; han var også en filosof, hvis kunst udfordrede vores forståelse af virkeligheden og søgte efter svar på nogle af de største spørgsmål om menneskelighed. Hans kunstværker er blevet udstillet i museer verden over og har inspireret mange kunstnere til at skabe deres egne værker – hvilket vidner om hans varige betydning for kunsthistorien. Han blev født i Barcelona i 1893 og døde i Palma de Mallorca i 1983 efter en lang og produktiv karriere – hvor han havde været aktiv kunstner og kunsthistoriker gennem hele sit liv. Hans arbejde har haft stor indflydelse på udviklingen af moderne kunst og hans kunstværker er blevet udstillet i museer verden over og har inspireret mange kunstnere til at skabe deres egne værker – hvilket vidnesbyrd om hans varige betydning for kunsthistorien.

    Museum

    Detroit Kunstmuseum

    Udstillet i Detroit, USA

    En By’s Ånd: Detroit Institute of Arts

    Indlejret i hjertet af Midtown Detroit, er Detroit Institute of Arts mere end blot et kunstmuseum; det er en levende fortælling om byens ånd, dens industrielle styrke og en utrættelig vilje til at genopstå. Grundlagt i 1883 som en bescheiden samling europæiske malerier – et bevidst kulturelt skridt i en voksende amerikansk by – har DIA udviklet sig til en af Amerikas mest fremragende kunstinstitutioner. Det er et sted, hvor penselstrøg hvisker historier om Detroit’s komplekse fortid og optimistiske fremtid, et symbol på stolthed for hele regionen og et sted, hvor kunst og arkitektur smelter sammen i en betagende symfoni.

    Museummets facade er et imponerende eksempel på Beaux-Arts-arkitekturen, med sin strålende hvide marmor, der udstråler både ro og kraft. Designet af Paul Philippe Cret i 1932 afspejler byens ambitiøse drømme under dens industrielle guldalder, mens de store vinduer er omhyggeligt placeret for at bringe naturligt lys ind i rummene – et bevidst valg for at skabe en atmosfære af eftertænksomhed og inspiration. Gennem årene har udvidelserne integreret sig smukt med den originale struktur, hvilket sikrer en følelse af balance og rummelighed, der vidner om DIA’s engagement i at bevare sin arv samtidig med at den omfavner udvikling.

    En Verden af Kunst – Fra Europa til Afrika

    DIA’s hjerte banker med en utrolig mangfoldighed. Museet startede med europæiske mestere – Van Goghs følelsesladede selvportrætter, Monets skinnende landskaber og Rembrandts dramatiske portrætter, hver enkelt et vindue ind til den menneskelige erfaring. Men over tid har DIA udvidet sit perspektiv betydeligt, og nu rummer det en imponerende samling af amerikansk kunst, afrikanske skulpturer, asiatiske keramikstykker, Native American tekstiler og værker fra hele verden. Den nylige tilføjelse af General Motors Center for African American Art er særligt vigtig, da den cementerer museets engagement i at repræsentere hele menneskehedens kreativitet og fremme dialog om kulturel arv.

    Museet huser blandt andet John James Audubon’s præcise ornitologiske illustrationer, der giver et indblik i 1800-tallets naturalisme; George Caleb Bingham’s levende billeder af livet på det amerikanske midtveste, som “The Checker Players,” der fanger en tidløs scene af social interaktion; og Mary Cassatt’s impressionistiske malerier, der afspejler de pulserende kunstneriske strømme i hendes tidsalder. Ud over disse ikoniske værker har DIA en imponerende samling af gamle egyptiske artefakter – inklusive hjerteskærende relieffer, der viser Mourning Women og den højtstående Seated Scribe – som inviterer til refleksion over dødelighed og sociale ritualer. Det er et sted, hvor kunstens universelle sprog taler til os på tværs af tid og kultur.

    Rivera’s Monumentale Fortælling

    Men det er Diego Rivera’s monumentale Detroit Industry Murals, der definerer DIA’s identitet. Bestilt i 1932 som en del af Works Progress Administration (WPA), er disse kolossale fresker ikke blot billeder af en bys industrielle landskab; de er en visceral kronik over amerikansk arbejde, innovation og den generations ånd, der kæmpede med både fremskridt og dets konsekvenser. Spredt over mere end 2.000 kvadratmeter fortæller murerne historien om Detroit’s produktionsindustris udvikling – fra jernmalmminer til automobile fabrikker – gennem en dynamisk række af scener befolket af forskellige arbejdere og ingeniører. Rivera’s mesterlige brug af farver, perspektiv og symbolik skaber en kraftfuld fortælling, der fejrer amerikansk industriens opfindsomhed, samtidig med at den anerkender udfordringerne, som dens arbejdsstyrke stod overfor. De er udnævnt til National Historic Landmark og fortsætter med at provokere tanker og inspirere debat om Detroit’s komplekse historie og det skiftende forhold mellem arbejde og kapital.

    En Amerikansk Kunstskat

    DIA’s engagement i at vise forskellige stemmer strækker sig langt ud over den berømte europæiske samling. Museet rangerer konsekvent blandt de tre bedste i USA for sine fremragende amerikanske kunsthold, der rummer værker af lysende figurer som Frederic Church, hvis ekspansive landskaber fanger det amerikanske vildnis’ storhed; Georgia O'Keeffe, hvis ikoniske tæt påslåede blomster- og ørkenlandskaber definerede moderne kunst; og John Singleton Copley, der er kendt for sine portrætter af prominente figurer fra Boston’s elite. Museets samling omfatter også betydelige værker af Native American kunstnere, der viser intrikate perlearbejder og tekstiler, der afspejler de rige kulturelle traditioner i forskellige stammer. Den nylige anskaffelse af en imponerende samling af Native American keramik beriger yderligere dette område af samlingen og giver værdifulde indsigter i disse samfundes kunstneriske praksisser og åndelige overbevisninger.

    Arkitektonisk Pragt og Kontinuerlig Udvikling

    DIA’s arkitektoniske pragtstrækker sig langt ud over den imponerende facade. De indvendige rum er omhyggeligt designet til at komplementere kunsten, hvilket skaber en atmosfære af ærbødighed og eftertænksomhed. Brugen af lys, plads og materiale er bevidst, hvilket forbedrer synsoplevelsen og fremmer en dybere forbindelse med kunsten. Nylige renoveringer har fokuseret på at forbedre besøgsfaciliteterne, udvide konserveringsfaciliteterne og skabe nye rum til udstillinger og lokalsamfundsengagement. Museets engagement i tilgængelighed sikrer, at alle kan nyde dets samlinger og programmer. Desuden er DIA fortsat engageret i løbende udvidelse og renovering, hvilket afspejler Detroit’s egen revitalisering. Museets politik om gratis adgang for beboere i Wayne, Oakland og Macomb counties understreger dets engagement i at gøre kunst tilgængelig for alle medlemmer af lokalsamfundet – en kraftfuld erklæring om inklusion og demokratisk adgang til kultur.

    Photograph of Frida Kahlo and Diego Rivera

    The Checker Players

    josephe theodore deck

    Johannes Adam Simon Oertel

    Santos Motoapohua de la Torre de Santiago

    Additional Research:

    Læs mere her

    Findes online

    QR-kode med link til downloadside for Selvportræt II

    topimpressionists.com/da/art/download/joan-miro-selvportraet-ii-d3vvtm-da/

    Kildehenvisning til dette kunstværk

    MLA
    Miró, Joan. Selvportræt II. n.d., Detroit Kunstmuseum. https://topimpressionists.com/da/art/joan-miro-selvportraet-ii-d3vvtm-da/
    APA
    Miró, Joan (n.d.). Selvportræt II [Painting]. Detroit Kunstmuseum. https://topimpressionists.com/da/art/joan-miro-selvportraet-ii-d3vvtm-da/
    Chicago
    Joan Miró. Selvportræt II. n.d. Detroit Kunstmuseum. https://topimpressionists.com/da/art/joan-miro-selvportraet-ii-d3vvtm-da/
    Harvard
    Miró, Joan (n.d.) Selvportræt II. Detroit Kunstmuseum. Available at: https://topimpressionists.com/da/art/joan-miro-selvportraet-ii-d3vvtm-da/

    Se nærmere efter

    Selvportræt II — Joan Miró

    Se nærmere efter

    Svar med dine egne ord. Der er ingen forkerte svar her – kun svar, som du kan forklare.

    1. Hvad fanger dit øje først, og hvorfor?
    2. Hvilke farver eller former skaber stemningen — og hvad er den stemning?
    3. Vores katalog klassificerer dette værk under: drømme, symboler, katalansk identitet. Er du enig? Hvad ville du tilføje eller fjerne?
    4. Se tilbage på Chiffer og stjernebilleder, forelsket i en kvinde (1941) tidligere i denne guide. Nævn to ting, som det har til fælles med dette værk, og én ting, der er forskellig.
    5. Gennemgående temaer i Joan Miró' værker: gaudís organiske former, katalansk folklore, drømmeagtige billeder. Hvilke af dem ser du her?

    Dit svar

    Skriv et kort afsnit om dette kunstværk. Brug fakta fra de tidligere dele af denne guide samt dine svar ovenfor.

    Spørgsmål og svar

    Hvilken farvepalette er brugt i "Selvportræt II" af Joan Miró?

    "Selvportræt II" af Joan Miró benytter en Jordagtig farvepalette, der indfanger værkets overordnede farvekarakter.

    Hvilken stemning bringer "Selvportræt II" af Joan Miró til et interiør?

    "Selvportræt II" af Joan Miró har en Mystisk atmosfære og anbefales til et Coworking-miljøer. Stemningen er det, som værket bringer til de omkringliggende omgivelser.

    Er "Selvportræt II" af Joan Miró i det offentlige domæne, og hvorfor?

    Ophavsretsstatus for "Selvportræt II" – stadig beskyttet af ophavsret – følger af kunstnerens død i 1983.