Papirformat

Guide til elevkunst

Scylla

Navn Klasse Dato

John Flaxman, Scylla (1793), Royal Academy of Arts. Offentlig ejendom.

Fakta om værket

Kunstner
John Flaxman topimpressionists.com/da/artists/john-flaxman/
Kunstnerens levetid
1755 – 1826
Malet
1793
Afholdt hos
Royal Academy of Arts topimpressionists.com/da/museums/royal-academy-of-arts-london_da/

I kontekst

Scylla — John Flaxman

Hvornår er dette malet?

  1. 1750
  2. 1760
  3. 1770
  4. 1780
  5. 1790
  6. 1800
  7. 1810
  8. 1820

Skyggelagt: John Flaxman' livstid (1755–1826) ▲ dette værk, 1793

Sammenlignelige værker

Vælg et af de ovenstående værker: nævn to ting, det har til fælles med dette, og én ting, der er forskellig.

Flere værker, der kan placeres ved siden af dette: topimpressionists.com/da/art/similar/john-flaxman-scylla-D49FV5-en/

Farver

Målt ud fra billedet

    Hovedfarve

    White #f4ede3

    Gemt palet

    • #F4EDE3
    • #C2B9B3
    • #918784
    • #E3DAD2
    Farvepalette
    Monochrome Den dominerende farvefamilie i billedet.
    Primær farve
    White
    Intensitet
    Monochromatic Hvor mættede og varierede farverne er, fra en enkelt dæmpet nuance til mange klare nuancer.
    Kontrast
    Serene Hvor meget farverne varierer i lysstyrke og mætning på tværs af billedet.
    Harmoni
    Unified Palette Hvor godt farverne spiller sammen, fra modstridende til fuldstændig harmoniske.
    Lysstyrke
    Brilliant Hvor lyst eller mørkt billedet fremstår samlet set, fra dybe skygger til lyse højlys.
    Mætning
    Muted Hvor rene og stærke farverne er, fra næsten grå til fuldt livlige.

    Kunstner og museum

    Kunstner

    John Flaxman

    Født i York, United States of America

    A Life Etched in Stone and Line

    John Flaxman, born in York in 1755, emerged as a pivotal figure bridging the gap between the waning Rococo era and the ascendant Neoclassical movement in Britain. His story is one of remarkable artistic evolution, fueled by both innate talent and diligent study. From humble beginnings assisting his father, a moulder of plaster casts, young John absorbed an early appreciation for form and texture. This practical grounding, coupled with a voracious appetite for classical literature – pursued largely through self-education – laid the foundation for a career that would redefine British sculpture and illustration. His childhood was marked by illness and loss; his mother’s death when he was nine years old profoundly shaped his introspective nature. Yet, even in these early years, his artistic promise shone brightly, winning him accolades from the Society of Arts at just twelve years old. This initial success propelled him into the orbit of London's burgeoning art scene, where friendships with William Blake and Thomas Stothard would prove formative, fostering a lifelong exchange of ideas and creative energy.

    Wedgwood and the Classical Ideal

    Flaxman’s artistic trajectory took a significant turn with his employment by Josiah Wedgwood in 1775. This association wasn't merely a source of income; it was an immersive apprenticeship in translating classical motifs into commercially viable art forms. Modeling reliefs for Wedgwood’s renowned jasperware and basaltware demanded precision, economy of line, and a deep understanding of antique design. The influence of d’Hancarville’s engravings of Greek vases proved particularly potent, shaping Flaxman's aesthetic sensibility towards streamlined elegance and narrative clarity. Designs like the Apotheosis of Homer and the Dancing Hours weren’t simply decorative elements; they were distillations of classical mythology and allegory, rendered with a newfound emphasis on linear grace. This period honed his skills in relief sculpture, a medium he would masterfully employ throughout his career, particularly in his funerary monuments. It was during this time that Flaxman began to cultivate the style for which he became celebrated – a delicate balance between classical purity and emotional resonance.

    Roman Reveries and Illustrative Triumph

    A transformative journey to Rome in 1787 marked a turning point in Flaxman’s artistic development. Funded partly by Wedgwood, this extended sojourn allowed him to immerse himself directly in the heart of antiquity. He studied not only classical sculpture but also medieval and Renaissance art, broadening his understanding of artistic traditions. More importantly, it was in Rome that he began producing the book illustrations that would secure his lasting fame. Commissions followed for editions of Homer’s Iliad and Odyssey, Dante’s Divine Comedy, and Aeschylus' tragedies. These weren’t mere accompaniments to the text; they were independent works of art, characterized by their stark simplicity, dynamic compositions, and masterful use of line. The illustrations, engraved by figures like Tommaso Piroli, resonated deeply with European audiences, earning Flaxman widespread acclaim – Goethe famously hailed him as “the idol of all dilettanti.” His designs for Dante’s Divine Comedy, in particular, proved profoundly influential, inspiring artists such as Goya and Ingres and serving as a crucial resource for art students throughout the 19th century.

    Monuments to Memory and Lasting Legacy

    Upon his return to England, Flaxman established himself as a leading sculptor of funerary monuments. He approached these commissions with a unique sensitivity, eschewing ostentation in favor of restrained elegance and heartfelt emotion. His memorials – found in churches across England, including those dedicated to Thomas Chatterton, Mrs. Morley, and the Rev. Thomas Ball – are characterized by their simplicity, pathos, and rhythmic design. The monument to George Stevens, now housed in the Fitzwilliam Museum, exemplifies his ability to convey profound grief and enduring remembrance through subtle yet powerful forms. While he achieved recognition as a professor of sculpture at the Royal Academy in 1810, it is perhaps his illustrations that cemented his place in art history. John Flaxman’s work represents a synthesis of classical ideals, technical mastery, and emotional depth. He left an indelible mark on British art, influencing generations of artists with his elegant style and unwavering commitment to the power of line. His legacy continues to inspire, reminding us of the enduring beauty and profound meaning that can be found in both stone and ink. He remains a testament to the transformative power of artistic vision.

    Museum

    Royal Academy of Arts

    Udstillet på London, Storbritannien

    En levende arv i Burlington House

    At træde ind i Royal Academy of Arts er at træde ind i et fristed, hvor kreativitetens puls har slået støt siden 1768. Beliggende i hjertet af London er dette ikke blot et museum for tavse relikvier, men en levende smeltedigel for britisk kunst, der fortsat former den nationale identitet. I modsætning til mange institutioner, der primært fungerer som videnskabelige arkiver, forbliver Royal Academy en unik, kunstnerledet bastion, dedikeret til netop de mennesker, der puster liv i lærred og sten. Institutionens fødsel, forankret i Kong Georg III's vision og den pionerende ånd hos skikkelser som Joshua Reynolds, udsprang af et ønske om at fremme excellence og skabe en platform, hvor de skønne kunstarter kunne blomstre gennem både mæcenatvirksomhed og praksis.

    Burlington Houses arkitektoniske storhed tjener som den perfekte scene for dette igangværende kunstneriske drama. Som et magnifikt palladiansk mesterværk designet af William Chambers, udstråler selve bygningen en tidløs elegance, der spejler sofistikeringen i dens samlinger. Mens de besøgende vandrer gennem de symmetriske facader og lysfyldte gallerier, oplever de et miljø, hvor historien ånder side om side med samtidige eksperimenter. Fra de ekspansive hovedgallerier, der inviterende indbyder til dyb kontemplation af storslåede mesterværker, til de intime skoler og atelierer, hvor den næste generations talenter plejes, er hvert hjørne af denne ejendom designet til at vække ærefrygt og engagement.

    Et væv af mesterværker og moderne visioner

    Samlingen, der opbevares bag disse mure, er en kurateret rejse gennem den britiske æstetiske sansabilitets udvikling. Det er et bevidst udvalg, der undgår det overvældende til fordel for det dybsindige, med fokus på værker, der indfanger de sociale nuancer og følelsesmæssige dybder i deres respektive epoker. Man kan finde sig selv bergtaget af den georgianske tids værdige portrætter, hvor Reynolds' mesterlige penselstrøg indfanger adelig ynde, eller blive bevæget af den intellektuelle klarhed i Angelica Kauffmans lærreder. Akademiets styrke ligger i dets evne til at væve disse historiske tråde sammen med den sublime skønhed i victorianske landskaber, såsom dem af John Constable, der fremmaner det engelske landskabs vedvarende kraft gennem minutiøse detaljer og stemningsfuld farvebrug.

    Alligevel nægter Royal Academy at lade sig forankre udelukkende i fortiden. Det opretholder en dynamisk dialog med nutiden ved aktivt at inddrage samtidskunst, der udfordrer konventionelle forestillingsmåder om skønhed og form. Denne forpligtelse til det "nye" kommer måske tydeligst til udtryk i den legendariske Summer Exhibition. Siden 1769 har denne tradition med åbne indstillinger demokratiseret kunstverdenen ved at lade etablerede mestre og nye stemmer stå side om side. For samleren eller interiørdesigneren tilbyder denne blanding af historisk prestige og moderne kant en uendelig kilde til inspiration, hvilket gør Akademiet til et vitalt knudepunkt, hvor gårsdagens fortællinger informerer morgendagens mesterværker.

    En fordybende destination for kunstentusiasten

    Udover sine permanente skatte udmærker Royal Academy sig gennem et program af midlertidige udstillinger, der er intet mindre end spektakulære. Ved at bringe ikoniske værker sammen fra globale institutioner som National Gallery og British Museum, tilbyder Akademiet sjældne, nære møder med nogle af verdens mest fejrede kunstværker. Disse kuraterede fremvisninger gør mere end blot at vise skønhed; de dykker ned i den tekniske genialitet og den historiske kontekst bag hvert eneste penselstrøg, hvilket giver en rig uddannelsesmæssig oplevelse, der resonerer hos både den erfarne kender og den nysgerrige nybegynder.

    For dem, der søger at omgive sig med essensen af kunstnerisk excellence, tilbyder Royal Academy en uovertruffen atmosfære. Uanset om det er gennem de stimulerende forelæsninger i det historiske teater eller muligheden for at opleve de nyeste tendenser i et højprofileret sæsonshow, forbliver institutionen et sted, hvor kunst ikke blot betragtes, men aktivt debatteres og fejres. Det står som et vidnesbyrd om visionens vedvarende kraft og sikrer, at Burlington House forbliver et fyrtårn for kulturarv og en hjørnesten i det globale kunstfællesskab.

    Her kan du læse mere

    Findes online

    QR-kode med link til downloadside for Scylla

    topimpressionists.com/da/art/download/john-flaxman-scylla-D49FV5-en/

    Kildehenvisning til dette kunstværk

    MLA
    Flaxman, John. Scylla. 1793, Royal Academy of Arts. https://topimpressionists.com/da/art/john-flaxman-scylla-D49FV5-en/
    APA
    Flaxman, John (1793). Scylla [Painting]. Royal Academy of Arts. https://topimpressionists.com/da/art/john-flaxman-scylla-D49FV5-en/
    Chicago
    John Flaxman. Scylla. 1793. Royal Academy of Arts. https://topimpressionists.com/da/art/john-flaxman-scylla-D49FV5-en/
    Harvard
    Flaxman, John (1793) Scylla. Royal Academy of Arts. Available at: https://topimpressionists.com/da/art/john-flaxman-scylla-D49FV5-en/

    Se nærmere efter

    Scylla — John Flaxman

    Se nærmere efter

    Svar med dine egne ord. Der er ingen forkerte svar her – kun svar, som du kan forklare.

    1. Hvad fanger dit øje først, og hvorfor?
    2. Hvilke farver eller former skaber stemningen — og hvad er den stemning?
    3. Se tilbage på Monument to Vice-Admiral Horatio Nelson (1808) tidligere i denne guide. Nævn to ting, som det har til fælles med dette værk, og én ting, der er forskellig.
    4. John Flaxman var omkring 38 år gammel, da dette blev skabt. Hvad i værket bærer præg af at være skabt af en kunstner på det stadie?
    5. Hvad har kunstneren måske ønsket, at du skulle føle?

    Dit svar

    Skriv et kort afsnit om dette kunstværk. Brug fakta fra de tidligere dele af denne guide samt dine svar ovenfor.