Atelier — Gratis fragt til hele verden — Leveringstid: 2–6 uger
      Adèle Kindt, 1804 – 1884

      De 4 mest berømte Adèle Kindt-malerier, rangeret

      Det mest elskede maleri af Adèle Kindt er Lamoral, Count of Egmont, Taking Leave of His Wife (1826), som hænger på Museum of Fine Arts Ghent (MSK) i Gent. The Fortune Teller (1828) og Young Polish Freedom Fighter (1834) følger derefter blandt de lærreder, som læserne kender bedst. Vores katalog indeholder 4 værker af Adèle Kindt: her er de 4 mest berømte, hver med årstal, museum og hvad der gør dem mindeværdige.

      Rangordnet efter vores popularitetsscore, som kombinerer søgninger, besøg og ordrer for hvert værk. Opdateret november 2026. Hvert maleri på denne side kan bestilles som en håndmalet oliereproduktion på lærred, eller som et kunsttryk i den størrelse, du vælger.

      Portræt af Adèle Kindt
      Adèle Kindt · 1804 – 1884
      Født · død
      1804 – 1884, Brussels
      Værker i vores katalog
      4
      Mest kendte
      Lamoral, Count of Egmont, Taking Leave of His Wife (1826)
      Flest værker hos
      Museum of Fine Arts Ghent (MSK)

      Top 10 Adèle Kindt malerier: lærrederne som alle kender

      Hvor Adèle Kindt's lærreder hænger

      De 3 museer, der rummer flest af malerierne på denne side.

      Museum By Værker af Adèle Kindt Malerier fra denne liste
      Museum of Fine Arts Ghent (MSK), GentMuseum of Fine Arts Ghent (MSK) Gent 2 Lamoral, Count of Egmont, Taking Leave of His Wife, Young Polish Freedom Fighter
      Det Kongelige Museum for Fin Kunst Antwerpen, AntwerpenDet Kongelige Museum for Fin Kunst Antwerpen Antwerpen 1 The Fortune Teller
      Museum of Fine Arts, BostonMuseum of Fine Arts Boston 1 Faith, Hope and Charity

      Adèle Kindts mest elskede lærred fra hvert årti

      1. 1820s
      2. 1830s
      3. 1840s

      Om Adèle Kindt's lærreder: dine spørgsmål besvaret

      Hvad er det mest kendte maleri af Adèle Kindt?Læs svaret

      Lamoral, Count of Egmont, Taking Leave of His Wife (1826), Museum of Fine Arts Ghent (MSK), Gent. The Fortune Teller (1828) og Young Polish Freedom Fighter (1834) følger efter.

      Hvor gammel var Adèle Kindt, da Lamoral, Count of Egmont, Taking Leave of His Wife blev malet?Læs svaret

      Adèle Kindt, født i 1804, var 22 år gammel: Lamoral, Count of Egmont, Taking Leave of His Wife er fra 1826.

      Hvor mange værker malede Adèle Kindt i alt?Læs svaret

      4 værker af Adèle Kindt er i vores katalog, dateret fra 1826 til 1840.

      Hvor kan jeg se Adèle Kindts mest berømte lærreder?Læs svaret

      Primært i Museum of Fine Arts Ghent (MSK) (Gent), Det Kongelige Museum for Fin Kunst Antwerpen (Antwerpen) og Museum of Fine Arts (Boston); listen ovenfor nævner hvert museum og dets lærreder.

      Hvornår malede Adèle Kindt de mest elskede lærreder?Læs svaret

      I 1820s, som udgør 2 af de 4 værker på denne side, herunder Lamoral, Count of Egmont, Taking Leave of His Wife.

      Hvilke er Adèle Kindts tidligste og seneste berømte lærreder?Læs svaret

      Det tidligste lærred her er Lamoral, Count of Egmont, Taking Leave of His Wife (1826); det seneste er Faith, Hope and Charity (1840).

      Hvilke lærreder af Adèle Kindt hænger på Museum of Fine Arts Ghent (MSK)?Læs svaret

      Museum of Fine Arts Ghent (MSK), Gent har 2 af værkerne på denne side, herunder Lamoral, Count of Egmont, Taking Leave of His Wife og Young Polish Freedom Fighter.

      Kan jeg købe en reproduktion af et lærred af Adèle Kindt?Læs svaret

      Ja. Hvert maleri på denne side kan bestilles fra sin egen side som en håndmalet oliereproduktion eller som et kunsttryk i den størrelse, du vælger.

      Adèle Kindt: et liv i maling

      A Life in Brussels

      Born into a Brussels family where female artistry was a shared language, Marie-Adélaïde Kindt entered the world on 16 December 1804. Her path was shaped early by the engraver Antoine Cardon, who provided her initial training in drawing. This foundation allowed her to move toward more complex studies under Sophie Rude and François-Joseph Navez. Even the presence of Jacques-Louis David offered a form of encouragement during her formative years.

      Her early career was marked by a certain ambition that saw her navigating the male-dominated sphere of history painting. By age twenty-two, she had secured first prize at the Royal Academy in Ghent. Her talent was recognized through various medals in Douai, Kamerrijk, and Brussels. While her training was rooted in Neoclassicism, her brush often leaned toward the sensibilities of Romanticism.

      The Evolution of Subject and Style

      The scope of her work shifted as the decades passed. Her early years were defined by historical scenes, most notably Épisode des journées de septembre 1830, which captured a moment from the Belgian Revolution. This particular work remains a significant part of her record, held within the Brussels city museum on the Grand-Place.

      After the 1840s, Kindt’s focus moved away from large-scale historical narratives toward more intimate subjects. She turned her attention to portraiture and genre scenes, often depicting Flanders interiors or quiet, religious themes. Her later works included:

      • Faith, Hope and Charity (1840)
      • A lady, bust-length, holding a bouquet of roses (1853)
      • Scène galante à la fenêtre (1857)
      • Jeune femme accoudée à une console (1837)

      In these later pieces, she utilized chiaroscuro and a precise hand to render details. Her portraits of women and children often featured elements like birdcages or stained-glass windows, reflecting a shift toward the domestic and the everyday.

      Final Years and Recognition

      Kindt’s professional standing was solidified by her election to several prestigious institutions, including the Royal Academy of Fine Arts in both Brussels and Ghent. Her paintings found homes in significant collections, such as the Rijksmuseum Amsterdam, the Museum of Fine Arts Boston, and the Royal Museum of Fine Arts Antwerp.

      She lived through a period of immense change in Belgian art, adapting her style to meet the shifting tastes of her public. Though she did not maintain the same level of success in her later years as she had during her early career, her technical skill remained evident in her draughtsmanship. She passed away in Brussels on 8 May 1893.