August Cappelens liv
Hermann August Cappelen var en norsk maler født i Skien, Norge. Han var søn af Diderik von Cappelen og Margaret Noble Severine Henriette Løvenskiold, der begge kom fra slægter med rødder i handelslivet, som jordejere, embedsmænd og politiske roller. Opvokset på Holden, et gods i Ulefoss i Grenland-distriktet i Telemark, søgte han senere mod Düsseldorf for at studere ved Kunstakademie Düsseldorf. Her fulgte han Johann Wilhelm Schirmer i en klasse dedikeret til landskabsmaleri fra 1846 til 1850.
Hans kunstneriske rejse førte ham på studierejser gennem det norske landskab, herunder Lom kommune i Gudbrandsdalen, Sogn og Hardanger. Hans malerier indfangede naturens sjæl gennem skove, søer og strømme, hvor han med stor mesterskab benyttede dybe, mosgrønne toner og de dramatiske former fra træer og bjerge. Hans mest produktive periode strakte sig over de korte, men intense år mellem 1850 og 1852, før han i en alder af kun 25 år gik bort af mavekræft i Düsseldorf.
Bemærkelsesværdige værker og eftermæle
Cappelens værker er i dag bevaret i betydningsfulde samlinger, herunder i Nationalmuseet for kunst, arkitektur og design. Hans mest fremtrædende malerier omfatter:
- Kvernhus, 1850
- Utdøende urskog i uvær, 1851
- Morkne trær, 1851
- Tjern i tåke, 1851
- Foss i nedre Telemark, 1852
- Skogtjern i Nedre Telemark, 1852
- Svarttjern, 1852
- Møllefossen, 1852
- Utdøende urskog, 1852