Atelier — Gratis fragt til hele verden — Leveringstid: 2–6 uger
      James Sleator, 1886 – 1950

      James Sleator: De 1 mest kendte malerier

      Af alle James Sleator's malerier er Self-Portrait (1915) det mest berømte; det hænger på National Gallery of Ireland i Dublin. Blandt de 1 værker af James Sleator i vores katalog er disse 1 de mest fejrede, hver vist med sin dato, sit museum og sin historie.

      Rangordnet efter vores popularitetsscore, som kombinerer søgninger, besøg og ordrer for hvert værk. Opdateret november 2026. Hvert maleri på denne side kan bestilles som en håndmalet oliereproduktion på lærred, eller som et kunsttryk i den størrelse, du vælger.

      Portræt af James Sleator
      James Sleator · 1886 – 1950
      Født · død
      1886 – 1950, County Armagh
      Værker i vores katalog
      1
      Mest kendte
      Self-Portrait (1915)
      Flest værker hos
      National Gallery of Ireland

      James Sleators 10 mest fejrede malerier

      Hvor James Sleator's lærreder hænger

      Det museum, der rummer flest af malerierne på denne side.

      Museum By Værker af James Sleator Malerier fra denne liste
      National Gallery of Ireland, DublinNational Gallery of Ireland Dublin 1 Self-Portrait

      År for år: James Sleators mest fejrede lærreder

      Et år, 1915, indeholder alle daterede lærreder af James Sleator på denne side: her er de, de mest berømte først.

      1. 1915
        Self-Portrait (1915) af James Sleator
        1 ud af 1

        Self-Portrait

        Alder 29 · National Gallery of Ireland

      Dine spørgsmål om James Sleators malerier, besvaret

      Hvilket er det mest berømte maleri af James Sleator?Læs svaret

      Self-Portrait (1915)

      Hvor gammel var James Sleator på tidspunktet for Self-Portrait?Læs svaret

      James Sleator, født i 1886, var 29 år gammel: Self-Portrait er fra 1915.

      Hvor mange malerier af James Sleator er kendt?Læs svaret

      1 værker af James Sleator er i vores katalog.

      Hvilke museer udstiller James Sleators mest kendte lærreder?Læs svaret

      Primært i National Gallery of Ireland (Dublin); listen ovenfor nævner hvert museum og dets lærreder.

      Kan jeg bestille en håndmalet kopi af et maleri af James Sleator?Læs svaret

      Ja. Hvert maleri på denne side kan bestilles fra sin egen side som en håndmalet oliereproduktion eller som et kunsttryk i den størrelse, du vælger.

      James Sleator: malerens historie

      A Life Shaped by the Academy

      Born in Portadown, County Armagh, James Sleator grew up in a household dedicated to education, the son of two teachers. His path toward the canvas began in the Belfast School of Art, but it was his move to Dublin in 1910 that truly defined his early years. Having secured a scholarship to the Metropolitan School of Art, he found himself under the guidance of Sir William Orpen. This period of intense study and competition brought him several prizes and a deep connection to the established traditions of portraiture. He later expanded his horizons at the Slade School of Art in London before wandering through the art centers of Paris.

      The movement of his life followed a pattern of returning to his roots while maintaining connections to the great European studios. After a period of teaching at the Metropolitan in Dublin, he traveled to Florence, where the light and landscapes of Italy left their mark on his practice. By 1927, he had established a studio in London, working closely with Orpen once more. His professional life was marked by significant affiliations, including his election as an Associate of the Royal Hibernian Academy in 1917 and later becoming a full member. He moved within influential circles, even taking over the role of painting teacher for Winston Churchill.

      The Art of the Individual

      Sleator’s hand was most frequently found in the quiet observation of faces and the careful arrangement of objects. As a painter of portraits and still life, he possessed a focused gaze that sought the essence of his subjects. His work often reflected the intimacy of the sitter, a quality seen in the portraits of Edith Major and Forrest Reid held in various collections. He was also deeply preoccupied with his own image, leaving behind several self-portraits that reside in the Armagh County Museum and the National Gallery of Ireland.

      His technical development was rooted in the rigorous training he received across Belfast, Dublin, London, and Paris. This foundation allowed him to exhibit with prestige at the Royal Academy and the Royal Society of Portrait Painters. Even as his life moved between the bustling studios of London and the quieter streets of Dublin, his commitment to the craft remained steady. His later years saw a return to Dublin in 1941, where he lived until his death in 1950, leaving behind a body of work that remains anchored in the traditions of Irish portraiture.