Kaulak

Tidligt liv, familie og uddannelse

Født som Antonio Cánovas del Castillo y Vallejo den 22. december 1862 i Madrid, Spanien, voksede manden, der senere ville blive kendt som Kaulak, op i skyggen af en betydelig politisk tyngde. Hans onkel var den fremtrædende politiker Antonio Cánovas del Castillo, en skikkelse hvis liv endte ved et attentat begået af en anarkist i 1897. Denne familiemæssige forbindelse førte til brugen af et pseudonym, et valg, der skulle følge ham gennem hans mange forskellige virke.

Hans tidlige år var præget af et dobbelt fokus på det strukturerede og det kreative. Han gennemførte formelle studier i kunst og litteratur, men han blev også juridisk canditat. Denne juridiske baggrund gav ham et fundament af disciplin, som eksisterede side om side med hans interesse for de visuelle kunstarter. Han begrænsede sig ikke til én enkelt disciplin, men bevægede sig frit mellem lovens logik og den skarpe observation, som kunsten kræver.

Under sin uddannelse studerede han maleri under vejledning af Carlos de Haes. Det var i denne periode med maleren, at han begyndte at signere sine værker som Vascano. Dette navn gjorde det muligt for ham at navigere i kunstverdenen under en anden identitet, mens han udviklede sine tekniske færdigheder og udforskede lysets og formens subtile nuancer.

Professionel karriere og politiske roller

Før kameraet blev hans primære fokus, bevægede han sig gennem den strukturerede verden af spansk lovgivning og statsstyre. Han praktiserede som advokat og besatte flere offentlige embeder, hvor han navigerede i statens mange kompleksiteter. Hans indflydelse rakte helt ind i indenrigs- og justitsministerierne, hvor han besad højtstående positioner. I begyndelsen af 1890'erne sad han i Cortes, hvor han repræsenterede valgkredsen Cieza. Hans administrative rækkevidde strakte sig helt til provinsen Málaga, hvor han kortvarigt tjente som civilguvernør.

Dette liv præget af officielle pligter og lovgivningsmæssige debatter gav til sidst plads til en anden form for offentlig tilstedeværelse. Han gjorde sin professionelle debut inden for fotografi i 1899, da han trådte ind på scenen gennem en konkurrence arrangeret af magasinet La Ilustración Española y Americana. Denne overgang markerede et skift fra regeringssalene til studiets kontrollerede lys, selvom hans tidligere sociale status sandsynligvis påvirkede de kredse, han senere ville bevæge sig i.

Fotografi og studievirksomhed

Han bevægede sig væk fra piktorialismens bløde, slørede kanter, som definerede store dele af perioden. I stedet fokuserede han på en puristisk tilgang til portrættet og søgte en klarhed, der gav ham øgenavnet "den spanske Nadar". Hans linse indfangede ansigterne fra den spanske overklasse og medlemmer af kongefamilien, ligesom han portrætterede politiske skikkelser og forfattere. I 1904 åbnede han Kaulak Studios på Calle de Alcalá, et rum der hurtigt blev et samlingspunkt for den sociale elite. Han benyttede sig af det mest moderne udstyr, der var tilgængeligt, både i studiet og under udendørs fotograferinger, og han var omhyggelig med at markedsføre disse tekniske fordele over for sin klientel.

Hans indflydelse strakte sig langt ud over studiets vægge og ind i det trykte ord. Fra 1901 til 1913 redigerede han magasinet La Fotografía, som fungerede som det officielle organ for Real Sociedad Fotográfica. Han søgte også at systematisere de tekniske aspekter af sit håndværk og udgav i 1912 en manual med titlen La fotografía moderna. Denne tekst, skrevet under hans rigtige navn, udgjorde et opslagsværk over den essentielle viden, som datidens fotografer havde brug for.

Vigtige værker og kunstnerisk virke

Hans kunstneriske produktion svingede smidigt mellem penslens strøg og kameraets linse. Under pseudonymet Vascano skabte han oliemalerier som A Night at the Sea, opført i 1888, og et River Landscape fra omkring begyndelsen af det 20. århundrede. Disse værker afslører en anden side af hans kunstneriske hånd end hans fotografiske bestræbelser. I 1899 præsenterede han Los esparteros, et værk der var med til at cementere hans tilstedeværelse i datidens fotografiske og grafiske kredse.

Studiearbejdet fokuserede ofte på tidens ansigter. Han indfangede mange af dem gennem et fotografisk positiv med titlen Studio portrait fra 1921-1922. Udover de individuelle portrætter indgik han i et samarbejde med de schweiziskfødte fotografer Adolfo Menet og Oscar Hauser om at skabe en serie af postkort. Disse små, reproducerbare billeder gjorde det muligt for hans visuelle stil at vandre langt ud over væggene i hans atelier i Madrid.

Hvor man kan se værkerne i dag

Hans spor findes stadig spredt over flere institutioner i Spanien. Man kan finde hans værker i samlingerne på Museo Nacional Centro de Arte Reina Sofía og på Museo del Prado. Disse besiddelser afspejler de mange forskellige facetter af hans virke, fra hans tidlige malerier til hans fotografiske arbejde. Et studieportræt fra omkring 1921-1922 er bevaret i Museo Nacional de Artes Decorativas i Madrid.

Ud over disse specifikke museer er hans fotografiske eftermæle bevaret i Fotografikollektionen. Hans tilstedeværelse i disse arkiver vidner om bredden i hans interesser, der spænder fra de formelle portrætter af den spanske overklasse til hans tidligere eksperimenter med maleri. Værkerne i disse samlinger tilbyder en mulighed for at møde mennesket bag de mange navne, han benyttede gennem sit liv.

De sidste år og døden

Atelieret i Calle de Alcalá fortsatte med at leve sit eget liv længe efter hans bortgang. Hans familie førte forretningen videre med stor omhu og holdt dørene åbne gennem årtierne, helt ind i det sene tyvende århundrede. Denne institution forblev i drift helt frem til 1989, som et levende vidnesbyrd om hans arv.

Han gik bort i Madrid i en alder af halvfjerds år. Hans sidste hvile blev fundet på Saint Isidore-kirkegården, hvor hans jordiske rester blev stedt til hvile den 13. september 1933.