Selbst mit Palette

En Berlinsk Energi: Livet og Kunsten hos Rainer Fetting

Rainer Fetting, født i Wilhelmshaven, Tyskland, i 1949, er en skelsættende skikkelse i genfødslen af det figurative maleri i slutningen af det 20. århundrede. Hans rejse begyndte ikke inden for kunstskolens traditionelle rammer, men med en praktisk læretid som tømrer og scenograf ved Landesbühne Niedersachsen. Denne tidlige eksponering for håndværk og teatralitet indpodede i ham en grundlæggende forståelse for form, rum og narrativ – elementer, der senere skulle blive kendetegnende for hans kunstneriske udtryk. Da han flyttede til Berlin i begyndelsen af 1970'erne, blev Fetting indskrevet på Hochschule der Künste (Akademiet for De Skønne Kunster), hvor han studerede under professor Hans Jaenisch. Det var dog uden for akademiets mure, i den spirende modkultur i Vestberlin, at hans sande kunstneriske identitet for alvor begyndte at tage form.

De ‘Junge Wilde’ og opgøret med konventionerne

I 1977 var Fetting med til at grundlægge Galerie am Moritzplatz sammen med Helmut Middendorf, Bernd Zimmer, Salomé, Anne Jud og Berthold Schepers. Dette galleri blev epicentret for en gruppe unge kunstnere, som snart fik øgenavnet ‘Junge Wilde’ (De Unge Vilde) eller ‘Neue Wilde’ (De Nye Vilde). Bevægelsen repræsenterede et bevidst oprør mod de herskende kunstneriske tendenser inden for minimalisme og konceptkunst, der havde domineret den tyske kunstscene. De 'Unge Vilde' omfavnede en uforfalsket ekspressivitet og foretrak dristige farver, rå følelser og en tilbagevenden til det figurative – en direkte udfordring til forgængernes intellektuelle nøjsomhed. Fettings tidlige værker, som var dybt forankret i hans Berlin-omgivelser, indfangede byens fragmenterede energi, dens skarpe kontraster og den mærkbare følelse af splittelse, der kendetegnede koldkrigstiden. Dette var ikke polerede skildringer; det var viscerale reaktioner på et urbant landskab fyldt med spænding og muligheder.

Stilistisk udvikling: Fra bylandskaber til den menneskelige erfaring

Fettings kunstneriske stil gennemgik en betydelig udvikling gennem hans karriere. Indledningsvis fokuserede hans malerier på Berlins bylandskaber – rå, kantede repræsentationer af bygninger og gader, der afspejlede byens efterkrigstidens genopbygning og politiske klima. Han udforskede også portrætkunsten og figurative kompositioner, hvor han ofte skildrede individer i disse urbane miljøer. Over tid bevægede hans arbejde sig væk fra strengt repræsentative former mod en mere dynamisk og ekspressiv stil. Kraftfulde linjer, vibrerende farver og en stadig løsere penselføring blev definerende karakteristika for hans malerier. Han begyndte at eksperimentere med forskellige materialer, herunder især indarbejdelsen af drivtømmer-assemblager i sine lærreder, hvilket tilføjede tekstur og en følelse af organisk forfald til hans kompositioner. Gennem denne udvikling udforskede Fetting dog konsekvent temaer som byliv, menneskelige relationer og personlige erfaringer – emner, der resonerede dybt med sin generations angst og aspirationer. Hans værk handler ikke blot om hvad han afbilder, men om hvordan han føler omkring det; en rå emotionalitet gennemtrænger hvert eneste penselstrøg.

International anerkendelse og en varig arv

Fettings talent vakte hurtigt international opmærksomhed. Et DAAD-stipendium i 1978 gav ham muligheden for at leve og arbejde i New York, hvilket eksponerede hans kunst for et bredere publikum og påvirkede hans kunstneriske udvikling. Han deltog i skelsættende udstillinger som ‘A New Spirit in Painting’ på Royal Academy of Arts i London (1981) og “Zeitgeist” i Martin-Gropius-Bau, Berlin (1982), hvilket cementerede hans position i den internationale kunstverden. Hans værker er siden blevet udstillet på store museer, herunder MoMA og Guggenheim Museum, hvilket vidner om deres vedvarende betydning. Udover maleriet modtog Fetting også bemærkelsesværdige bestillingsopgaver, hvor han skabte skulpturer til prominente steder som Willy Brandt-huset i Berlin samt portrætter af indflydelsesrige skikkelser som Henri Nannen og Helmut Schmidt. Inspireret af kunstnere som Van Gogh og de tyske ekspressionister skabte Fetting en unik kunstnerisk stemme, der revitaliserede det figurative maleri i Tyskland i 1980'erne. Han fortsætter med at leve og arbejde mellem Berlin og New York og forbliver en aktiv og indflydelsesrig figur i samtidskunsten, med en arv sikret som en nøgleinnovatør, der udfordrede konventioner og indfangede en generations ånd. Hans malerier er ikke blot billeder; de er vinduer ind til en verden følt med intens passion og urokkelig ærlighed.