Hubert Bekman

Tidligt liv og kunstnerisk uddannelse

Hubert Bekman blev født den 4. november 1896 i Voorburg, Nederlandene. Selvom hans senere år ville blive defineret af hans enorme kreative produktion, blev hans tidlige liv formet af den jævne rytme fra en arbejdsmands hverdag. Han tilbragte sine dage som embedsmand hos PTT, en rolle der sikrede hans daglige brød, mens hans kunstneriske interesser fik lov til at spire i de stille timer omkring hans professionelle pligter.

Hans vej som kunstner var ikke præget af formel og kontinuerlig skolegang. I stedet var Hubert Bekman i høj grad selvlært; han udviklede sit øje og sin hånd gennem personlig øvelse og en dyb, indre nysgerrighed. Han opsøgte dog supplerende undervisning for at forfine sine færdigheder og deltog i både aftenundervisning og vinterkurser ved Akademie van Beeldende Kunsten i Den Haag. Disse sessioner gjorde det muligt for ham at balancere sine ansvarsområder hos PTT med det voksende behov for at skabe noget nyt.

Uden for klasseværelset søgte han selskab hos andre, der delte hans passion. Han var aktiv i Hague Sketch Club, hvor han fandt sin plads blandt dem, der betragtede kunsten som en livsvigtig del af tilværelsen. Denne kombination af selvstændige studier og engagement i kunstneriske fællesskaber gjorde det muligt for ham at lægge fundamentet til sin mangfoldige karriere som både maler, billedhugger og grafiker.

Kunstneriske bevægelser og professionelle cirkler

Bekmans liv var dybt forankret i de kunstneriske fællesskaber i Nederlandene. Som medlem af både Pulchri Studio og Haagse Kunstkring fandt han sin naturlige plads i Haag's kreative kredsløb. Hans sociale og professionelle liv blev formet af disse associationer, som gav ham mulighed for at engagere sig i det skiftende landskab af hollandsk kunst gennem hele hans levetid.

Omkring 1936 blev han medstifter af kunstnergruppen De Groep, hvor han arbejdede side om side med Rein Draijer, Hein von Essen, Jan Franken Pzn., Jan van Heel og Marinus Schipper for at etablere dette kollektiv. Hans engagement i disse grupper afspejlede en dyb trang til at samarbejde og udveksle idéer med sine ligesindede. Senere i sin karriere tilsluttede han sig Verve og Liga Nieuw Beelden, i en vedvarende søgen efter nye måder at forbinde sig med kunstverdenen på. I 1950'erne var han desuden en del af den kunstneriske arbejdsgruppe i Voorburg, kendt som De Nieuwe Ploeg.

Teknikker og kunstneriske discipliner

Hubert Bekmans kreative virke var præget af en rastløs nysgerrighed, der strakte sig over mange forskellige medier. I hans tidlige år rettede han et intenst fokus mod den taktile natur i grafisk kunst og maleri. Gennem arbejdet med oliemaling, gouache og tegning lod han ofte sine kompositioner tage udgangspunkt i menneskers og dyrs organiske former. Hans fascination af det grafiske felt førte ham til at mestre en række forskellige metoder til overførsel af billeder, herunder radering, litografi og træsnit. Han brugte også betydelig tid på linoleumssnit og træsnit, hvor han fandt unikke måder at udtrykke form og linje på gennem disse mere strukturerede processer.

Som hans karriere skred frem, ændrede hans forhold til det fysiske materiale sig mod det tredimensionelle. Fra 1948 rettede han sin opmærksomhed mod skulptur, hvor han bevægede sig væk fra den flade overflade for at arbejde med træ. Han valgte egetræ og lind træ til sine figurer, hvor han udskar menneske- og dyreformer, der tilførte hans motiver en følelse af tyngde og nærvær. Denne overgang fra det grafiske og malede udtryk til den udskårne figur gav ham mulighed for at udforske træets tekstur og årer i tæt samspil med sine subjekters anatomi.

• "Moeder en kind" (linoleumsnede)
• "Zes figuren" (houtsnede)
• "Vijf paarden" (linoleumsnede)
• "Vier paarden" (linoleumsnede)

Hvor man kan se hans værker i dag

At opspore sporene efter Hubert Bekmans kreative liv kræver en lille rejse gennem Nederlandene, da hans mange facetter som maler, billedhugger og grafiker er spredt ud over flere betydningsfulde institutioner. I Haag mærkes hans nærvær i Gemeentemuseum, hvor hans værker opbevares side om side med andre væsentlige eksempler på hollandsk kunst. Byen huser også hans kunst i det hollandske Postmuseum, en subtil hyldest til hans professionelle liv og virke hos PTT.

Uden for Sydhollands hovedstad har hans værker fundet vej til andre regionale samlinger. Van Abbe Museum i Eindhoven udstiller værker af Bekman, hvilket sikrer, at hans visuelle sprog når et publikum langt uden for hans umiddelbare nærområde. Hans kunst er desuden en del af den nationale samling, hvilket vidner om den vedvarende tilstedeværelse af hans træsnit, malerier og skulpturer i landets kulturelle landskab.

For dem, der er interesserede i hans mere lokale indflydelse, findes hans værker også i Gemeentemuseum Maassluis. Uanset om det er gennem hans udskårne træfigurer eller hans grafiske tryk, forbliver hans hånd synlig i disse forskellige arkiver, bevaret for dem, der ønsker at studere hans bidrag til den Nye Haagskole og de mange kunstneriske grupper, han var med til at forme.