Verner Thomé

Den finske kysts lys

Verner Thomé begyndte sit liv i Alajärvi, som dengang var en del af Storfyrstendømmet Finland. Hans første skridt ind i den professionelle verden blev taget hos Tilgmans Lithographical Company, hvor han arbejdede med plakater. Denne formative periode i hans liv faldt sammen med den formelle uddannelse ved Helsinki Universitets Kunstskole under Fredrik Ahlstedt og Albert Gebhard. Senere søgte han yderligere instruktion ved Tegneskolen for den Finske Kunstnerforbund og flyttede til München for at studere ved det Bayerske Kongelige Kunstakademi mellem 1901 og 1902. Under disse år i Tyskland fulgte hans pensel en realistisk sti, hvor han fokuserede på formens præcision under lærere som H. Zugel og Ludwig von Herterich.

Somrene tilbragt mellem 1903 og 1910 på Hogland, ved den sydlige finske kyst, medførte et skift i hans blik på landskabet. Sammen med Magnus Enckell observerede han havet og solen. Rejser til Paris, Spanien og Marokko i 1904, efterfulgt av ophold i Italien og det sydlige Frankrig, ændrede hans farvepalette fundamentalt. Det klare, strålende lys fra disse regioner blev til sidst destilleret til en stil, der brugte farvekontraster til at definere skygge. Han blev fascineret af, hvordan lys kunne indfanges gennem specifikke farverelationer, en teknik der bar tydelige spor af pointillisme.

Septem-gruppen og Vitalismen

I 1909 sluttede Thomé sig sammen med flere andre kunstnere, herunder Magnus Enckell og Ellen Thesleff, for at grundlægge Septem-gruppen. Dette kollektiv var formet af indflydelsen fra den fransk-belgiske impressionistiske og neo-impressionistiske udstilling, der blev afholdt i Helsinki i 1904. Deres arbejde trak på idéerne fra Paul Signac og Henri-Edmond Cross. Denne periode var også præget af Vitalismen, en bevægelse der bragte en lysere palette til den finske kunst og bevægede sig væk fra den nationale romantiks tungere toner. I disse værker optrådte den mandlige nøgenfigur ofte som et symbol på styrke, sat i kontrast til solens og havets naturlige kræfter.

Hans senere år var præget af en fornyet fokus på forskellige motiver og medier:

• Portrætter, såsom hans skildring af Judith Chydenius fra 1923.
• Akvarelmalerier produceret mellem 1920 og 1950.
• Ekspressive landskaber, der benyttede en mere varieret farveskala.

De senere år i Helsinki

Omkring 1922 blev hans status i det finske kunstmiljø anerkendt gennem hans medlemskab af den Finske Kunstakademi. Han fortsatte med at udstille over hele Europa med udstillinger i Stockholm, Sankt Petersborg, København og Göteborg. I 1941 modtog han en æresprofessur. Hans værker er i dag bevaret i samlinger som Ateneum Kunstmuseum, herunder værker som Borely Park og Bathing Boys. Han blev boende i Helsinki indtil sin død i 1953.